Berlingske | Interview | COVID-19
For få måneder siden troede nogle, at verden var uigenkaldeligt forandret, og den hverdag, vi kendte, næppe ville vende tilbage. Men nu er det efterhånden ikke til at sparke sig frem for højt humør og samvær i Københavns gader og stræder, hvor alt tilsyneladende er ved det gamle. »I det store hele er det som forventet. Når solen kommer frem, så vælter folk ud af døren,« siger Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved RUC. Han forstår, hvorfor nogle troede, alt var forandret, da det så sortest ud, men har hele tiden forventet, at vi ville vende tilbage til vores gamle adfærd, i takt med at situationen blev normaliseret. »Når nogle talte om, at alt er forandret, og normalen aldrig vender tilbage, er det, fordi vi taler ud fra den situation, vi står i. Men det, der er med vores adfærd, er, at den ikke er tilfældig. Det er ikke bare som en vane, man kan bryde. Vi tilpasser os situationen, som når samfundet er lukket ned, man ikke må være sammen og ikke kan komme på arbejde, men når situationen bliver normaliseret, bliver vores adfærd det også,« siger Pelle Guldborg Hansen. Du kan læse hele artiklen her |