Hvad gør du, når din datter tigger penge til en pose slik? Eller når din søn brændende ønsker sig en mobiltelefon, men ikke har pengene til den selv?
Som forælder vil du støde ind i alverdens problematikker, når det handler om dine børn og penge. For penge er en vigtig del af livet. Og derfor også en vigtig del af børneopdragelse. Men hvordan lærer du dine børn om kroner og ører på den bedste måde?
Spiir spurgte tre eksperter fra deres ekspertpanel, Speakers' Corner, hvordan du kan opdrage dine børn til at blive gode til at styre deres penge.

Her kan du blandt andet læse, hvad jeg havde at sige... om Matador, Kærlighed, og hvordan man undgår at træne sine børn til at ende i gældsfængsel.

Et nyt forsøg sender borgere, der selv føler de har brug for det, foran i telefonkøen. Folk kan tilsyneladende godt lade være med at snyde.
Når borgerne ringer til lægevagten på nummer 1813, er der typisk mellem tre og 10 minutters ventetid, før man kommer til at tale med en læge.
Et nyt forsøg i to af landets regioner – Region Hovedstaden og Region Midtjylland – giver nu borgerne mulighed for at springe over i køen, hvis de føler, de har behov for akut hjælp.

Men hvorfor snyder folk ikke mere? Det har jeg fortalt lidt om i TV2 Nyhederne.

Læs mere her

Adfærdsforskeren giver tre råd til, hvordan man får bedre styr på impulserne til at bruge penge.

I løbet af sommeren har vi spurgt vores læsere om deres bedste idéer til, hvordan man kan spare lidt mere op i hverdagen, og få luft budgettet til at investere nogle hundrede kroner hver måned med June. Det kan faktisk blive til en hel del.

Det kom der mange gode og forskelligartede forslag ud af, og det er tydeligt, at det er noget, som mange gør sig tanker om.
​
Læs mere her.

Kender du til dét, at gå ned ad hovedgaden fordybet i en snak med familien, da en godgørende 'facer' pludselig popper op med spredte arme foran jer og siger "Vil du give en underskrift - det er gratis!" eller "Går du ind for at dyr bliver mishandlet?"

For os der bor i en storby tenderer 'facerne' til rutinemæssig chikane af hverdagen, men mere generelt synes de bagvedliggende organisationer at have misforstået ideen med de offentlige rum - blot fordi man er uden for sin dør giver ikke carte blanche til systematisk at chikanere folk med dårlige 'scorereplikker'. Det offentlige rum er ikke lig med et butiksgulv.

For nogle år beskrev Vincent Hendricks og jeg situationen som følger i vores bog Infostorms:        

​"Since the public space is everyday subjected to, a still increasing degree of privatization and commercialization, where each single square meter is silently converted to spaces for advertisement and events, whose striking power is developed in step with new technologies. There are mounted roller conveyors with background lighting on the stations, above our heads the S-trains flat screens are bombarding us with commercials, and by the traffic lights free-sheets are trusted through the windows. On a normal ‘test-drive’ down through Strøget in Copenhagen, we were therefore required to run a hurdle race over a prefabricated first-served offer by Peak Performance (who apparently have learned the art of creating information cascades from Apple and Harry Potter), pass through a loud street disco erected by a shoe-shop, slalom drive between five shady sign holders, receive three flyer’s (two from restaurants and one from a neo-religious movement), firmly refuse four newspaper salesmen, two free-sheets, five employees from the anxiety-industry (Amnesty, Greenpeace etc,), three phone salesmen without a sense of personal boundaries, and a dancing muffin, as well as receive eight promotional lollies. When we finally made it to the City court on Nytorv, we could assert that the flower seller had packed op in the realization of, that an offer shout once in a while, no longer can compete with six south Americans, who has strengthened their pan pipes with a larger concert stereo, and who now played the part of rain dancing prairie Indians."

Ikke meget har ændret sig siden og for mange er det svært at sno sig uden om de såkaldte 'facere'. Derfor gav jeg TV2-Østjylland mine fire bedste råd til hvordan man kan undgå gadesælgerne - de er i slutningen af denne korte video.

Årligt havner der lige så meget skrald i Københavns skraldespande som i det københavnske byrum, viser en ny opgørelse fra kommunen. Eksperter forklarer det med storbyens mangel på fællesskab, men også med en kommune, som har prioriteret festen.

Det m.m. talte jeg om i et interview med Berlingske, der i dagens avis bringer en artikel om, hvordan affaldet hober sig op i Hovedstaden.

Her er den korte forklaring:

• Man har flyttet tusinder af unge mennesker ind i centrum af byen, for det er jo en menneskeret, at bo midt i byen når man er ung - og så er der jo visse partier der nyder godt at visse typer stemmer.
• Københavns Kommune har aktivt fortolket og prioriteret "livet mellem huset" som en fest i gaden, samt uddelt og udvidet bevillinger i hobetal.
• Dertil har man designet byrummet til et par helt bestemte samfundsgrupper. En betonbænk fyldt med glasskår er trods alt ikke interessant for gamle mennesker, børn og alle de andre som ikke er desperat på jagt efter mage i det offentlige rum.
• En tiltagende to-go kultur.

Mange synes nok disse punkter er lidt af en sur lyseslukker. Men, hey, prøv at leve i skrald til knæene, hver dag. Og så tænk over om Danmark efterhånden er blevet en alkoholiker uden selverkendelse, hvor bajeren på bænken er blevet folkekultur som selv børn opmuntres til at deltage i så hurtigt som muligt.

Som forlængelse af Berlingske's artikel om affaldssituationen i København, så TV2 Lorry nærmere på det faktum, at halvdelen af affaldet i byen lander på jorden. Det blev til et interview på et solbeskinnet Gråbrødre Torv, hvor affaldssituationen i indre by var tydeligt rundt omkring. Du kan se indslaget her. Bemærk særligt, hvordan et ungt par udtaler sig om, at det jo ser ret skidt ud dagen efter "festen", men at det jo hurtigt forsvinder igen... måske er det en pointe, at Københavns Kommune er så effektive til at gøre gaderne rent, at festen tror at oprydningen er en del af "festudvalgets" arbejde?

​TV2 Lorry, 9. april, 2017

Som opfølgning på Berlingske's artikel om affaldsituationen i København interviewede P4 Pelle til morgenprogrammet. I fokus var de strukturelle og demografiske forandringer som byen har gennemlevet de sidste 10 år, særligt den markante udvidelse både af antallet og tidsrummet af nat-bevillinger.

P4, 9. April, 2017   

I formiddags tænkte TV2 Nyhederne, at de skulle komme forbi til kaffe for, at diskutere en ny trend, hvor nogle danskere gemmer resterne fra deres forårsløg, broccoli med mere for at gendyrke dem…. alt sammen i kampen mod madspild.

"Er det en ny trend, der er kommet for at blive? Og hvorfor gør folk det nu når det egentlig ikke betyder det store?" Det var nogle af spørgsmålene som TV2 nyhederne spurgte mig om.

Svaret, kort fortalt (og det blev endnu kortere i nyhederne) er at det nok kan blive en hobby for de få; en symbolsk handling, hvor man kan udtrykke sine værdier. Det bliver dog nok ikke den store trend, da den er svær at udtrykke i sociale sammenhænge - der er grænser for, hvor viralt et glas vand med enden af en porre i kan gå, og det er ikke den fede værtindegave. Desuden er der vist heller ikke det store markedspotentiale i det, hvorfor det nok er en døgnfluen for de lidt flere end få, der kaster sig ud i det.

Men verden kan jo altid overraske.  

19-nyhederne, TV2, 8 april, 2017

Foto: Niels Ahlmann Olesen

​I Sydjylland steg salget af økologi med godt 50 procent sidste år. Det er en naturlig udvikling, lyder det fra forsker. Særligt er der tre grunde:

1. Detail er blevet bedre til at sælge økologi
2. Producenterne blevet bedre til at skabe konkurrencedygtige økologiske produkter (fx mindre størrelser til samme pris som konventionel, i stedet for samme størrelser som konventionel til større pris)
3. Klassisk social forbrugerdynamik med de økonomiske stærke grupper i byerne har ført an i en status norm, der nu er blevet generel.  

Ritzau, 3. marts 2017
Læs mere her