Porno og plastikposer

Porno og plastikforurening - hvad har det så med hinanden at gøre? Ikke meget viser det sig, men er man kreativ nok kan man alligevel kalde det en "success".

Fornylig fik en fiks idé fra et Canadisk supermarked i Vancouver masseomtale på nettet. Og da ideen koblede porno og plastikforurening udråbte mange i den kreative klasse naturligvis straks ideen som genial, mens de taggede hinanden gule og blå i deres LinkedIn-netværk. 

For selvfølgelig måtte ideen være genial! Den sigtede nemlig på, at få folk til at afholde sig fra at købe plastikposer i supermarkedet ved at trykke pinlige budskaber på plastikposerne som f.eks. "Into the Weird Adult Video Emporium".  

Men måske skulle man have holdt lidt igen - måske alene af den grund at formularen "porno + humoristisk pinlighed + bæredygtighed" lyder lidt for meget som alternativets parti-program.

Og følger man historien til ende viser det sig dog også, at resultatet ikke gik helt som planlagt.

Folk endte nemlig med, at stå i kø for at købe plastikposerne.  

Du kan læse en kort opsummerende artikel om det her. 

På trods af resultatet er der dog et par andre gode pointer, der kan tænkes på baggrund af historien.

Pointe no. 1: adfærdsløsninger skal passe til problemer 
Den første er, at man i et adfærdsperspektiv kunne have sagt sig selv, at tiltaget nok ikke ville have den store effekt. Den lever nemlig ikke op til det fundamentale princip, at for at en løsning skal være effektiv og holdbar så skal den også være en løsning på sit problem.

Når det kommer til plastikposer er problemet f.eks. nok umiddelbart, at man har glemt at tage den med, eller ikke havde planlagt at handle ind. Ideen om, at pinlige plastikposer skulle få én til at skamme sig så meget, at man herefter altid ville huske den eller planlægge sine indkøb mere nøje synes i dette perspektiv naiv. Ikke blot fordi at poserne nok snarere skulle have været troværdigt pinlige, frem for en humoristisk pinlige, hvis det overhovedet skulle have været en sandsynlig effekt, dvs. med tekster noget a la "Stem Stram Kurs" i Østerbro udgaven eller "Dagbladet information", hvis lidt mere nord på.

Og selv i det tilfælde havde resultatet nok snarere været, at folk gik hen til et andet supermarked, de få undtaget der kunne bære deres egne varer. 

Ser man seriøst på problemet skulle man nok gå i en anden og mere kedelig retning. Hvad hvis supermarkederne f.eks. uddelte gratis stofposer (forudsat at de faktisk er mere bæredygtige) som kunne leveres tilbage til forretningen næste gang?

Måske er det ikke den bedste ide, men den er da bedre end porno. 

Pointe no. 2: selv den største fejl er en kreativ success
Pointe no. 2 er, ​at for os der undres over, at mange mennesker stadig går rundt og tror, at det at skabe adfærdsforandringer handler om at skabe opmærksomhed, og det gerne gennem humor, så giver artiklen et hint om, hvorfor denne ide er så robust. 

Ikke blot er den sjov og spreder sig selv som en virus på nettet; men som artiklen også viser, så formår nogle mennesker at fastholde ideen om, at noget er en success selv når der er tale om en massiv fiasko.

Man omdefinerer nemlig bare målet med sin indsats.

Det viser sig således pludseligt, at tiltaget jo slet ikke handlede om, at det skulle reducere brugen af plastikposer. Nej, den skulle bare få os til at tale om det - og de ekstra solgte poser viser jo netop, at det var en success. Så mere af det! 

Tak fordi du gad at læse så langt i denne post - jeg håber du hyggede dig. Du er velkommen til at dele den nært og fjernt - om det så er på sociale medier eller med papirpost til din mormor. Du er også velkommen til, at læse nogle af mine andre indlæg eller skrive dig op til, at få fremtidige indlæg i din indbakke. Da jeg kun skriver når solen skinner og jeg har ekstra tid på hænderne går der dog ofte lang tid imellem.

P.s. spotter du stavefejl o.lign., da bare sig til. Jeg skriver Adfærd for sjov, så kommasætning og lignende går som regel af fløjten.