I 2010 startede jeg Dansk Nudging Netværk under ISSP - Center for Videnskab, Samfund og Politik (SDU/RUC), som jeg i dag er direktør for, samt iNudgeyou - Den Danske Nudge Enhed.
Som ny-udklækket PhD, der blev vice-direktør for et center, som havde til formål at se nærmere på interaktionen mellem videnskab, samfund og politik, tænkte jeg blot, at min forskning kunne være spændende, at sætte i spil i praksis - og da jeg kendte Richard Thaler (medforfatter til bogen 'Nudge') en smule fra et tidligere bogprojekt, synes interesse, forskning og muligheder at gå op i en højere enhed. Dengang var der ingen af os der havde drømt om den store interesse nudge-begrebet ville blive modtaget med i Danmark. Det er helt fantastisk. Det har betydet, at vi i dag er mange flere, der interesserer os for adfærdsforskning, indarbejder nudging i vores arbejde, og er med til at teste potentialet for nudging via felteksperimenter i det offentlige, såvel som det private. Som mange af jer dog også ved, så har udviklingen i Danmark ikke altid været ideel set i fagligt såvel som praksisorienteret øjemed. Den store interesse har nemlig ikke blot ført til at mange har kastet sig over den faglige nytænkning af metoder og teorier som nudging tilbyder i deres arbejde. De seneste år har også set en række personer og bureauer kaste sig - til tider lidt for ivrigt - ud i at være "nudge-eksperter". Derfor giver jeg her denne lille 5 trins guide til dem af jer, der er nyankomne til feltet og gerne vil arbejde med nudging - om du så blot er "interesseret", "kunde" eller "ekspert". Indtil videre finder du her råd nr. 1. Hvis du tilmelder dig "nyheder" i kolonnen til højre, kan du følge med efterhånden som jeg publicerer de næste 4 råd. Du er også yderst velkommen til at indgå i konversationen ved at skrive i kommentarfeltet nedenfor. 1. Tjek den faglige baggrund
Jeg ved godt at mange af jer vil finde den følgende paragraf faglig tung, men det er netop pointen:
Et nudge er groft sagt, ethvert forsøg på at forandre adfærd via psykologiske, sociale eller fysiske aspekter af en kontekst, der ikke burde påvirke os i princippet, men gør det i praksis (Hansen 2016).
Nudging er videnskaben om den ansvarlige systematiske udvikling og test af nudges (Hansen 2017). Fagligt er nudging funderet i adfærdsvidenskaberne, hvormed der menes disciplinerne adfærdsøkonomi, samt kognitiv- og social psykologi. Fokus er på de systematiske afvigelser som vores adfærd har fra de klassiske rationalitetsbaserede teorier, særligt mikro-økonomien, beslutningsteori og den formelle logik. Videnskabsteoretisk er psykologien bag nudging forankret i det der inden for social psykologien betegnes som Dual Proces Teori.
Og nu pointen: Denne faglige forankring betyder ikke overraskende, at det kræver nogle særlige forudsætninger, at arbejde med nudging. Her taler vi mere præcist om uddannelse eller omfattende viden inden for adfærdsøkonomi, kognitiv- og social psykologi, samt et ordentligt kendskab til de rationalitetsbaserede teorier. Dertil forudsætter test af nudges også, at man kender til (felt)eksperimentdesign og statistik. Det er åbentlyst, at det ikke er mange mennesker, der kan krydse alle disse bokse af. Heldigvis er det heller ikke nødvendigt. Arbejdet med nudging er som regel noget der finder sted i grupper eller "hold", der tilsammen kan krydse listen af og evt. hente ekstern hjælp på de områder, hvor man står svagt. Men her er det vigtige råd: tjek om den faglige baggrund er på plads når du vil arbejde med nudging. Fx bliver man ikke "nudge-ekspert" af at have en uddannelse som grafisk designer, journalist, antropolog eller kommunikatør. Ingen tvivl om at der her er tale om helt fantastisk spændende fagligheder, men de udgør ikke nogle umiddelbart relevante faglige kvalifikationer i sig selv for at arbejde med nudging - naturligvis diskvalificerer de heller ikke! Du bliver heller ikke "nudge ekspert" eller i stand til at arbejde seriøst med nudging ved, at have taget et online kursus, eller, for den sags skyld, selv hvis du har deltaget i den eneste universitetsbaserede uddannelse i nudging. Det kræver en lidt mere omfangsrig faglig baggrund, at arbejde med nudging; og som vi skal se på i det næste råd, også reel praksiserfaring med dette arbejde. Så tjek den faglige baggrund - din egen såvel som andres. Sørg for at erkende en gruppe eller et holds begrænsninger så du kan supplere med de rette kompetencer - og er du en af dem, der er kommet til at kalde dig eller dit bureau for "nudge-eksperter" eller lignende, da vær ærlig: skriv "vi er dybt og oprigtigt interesserede i nudging og vil gerne prøve kræfter med det" eller lignende. Det samme gælder selvfølgelig når det kommer til andre titler. Fx har jeg på det seneste set en del profiler på LinkedIn og hjemmesider, hvor personer benytter titlen "adfærdsøkonom", men ikke har den tilsvarende faglige uddannelse. Jeg arbejder sammen med et par folk som faktisk er adfærdsøkonomer. Forståeligt nok er de mildt sagt forargede over, at der er nogle der bare sådan skriver, at de har den selvsamme viden som de selv har brugt årevis på at erhverve sig. Så stop med det - det gør selv dem der følger dette råd forvirrede når titlen ikke er på plads. Så vi gentager lige det første gode råd: tjek om den faglige baggrund er på plads. Vil du gerne følge med i de næste råd, så husk at skrive dig op til "nyheder" i kolonnen til højre! HANSEN, P.G. (2017). The Concepts of Nudge and Nudging in Behavioural Public Policy. Forthcoming, 2017. HANSEN, P.G. (2016). The Definition of Nudge and Libertarian Paternalism: Does The Hand fit the Glove? European Journal of Risk Regulation. |
RSS Feed