|
Berlingske | Interview | COVID-19
Så kom de. Akkurat som adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen har anbefalet, men myndighederne hidtil har afvist. København kommune tegnede felter i Havneparken på Islands Brygge til borgerne for at undgå smittespredning. Lørdag træder den hidtil usete adfærdsregulering i kraft. Fredag formiddag begyndte folk fra Københavns teknik- og miljøforvaltning at optegne 114 såkaldt »adfærdsregulerende afmærkninger« på plænerne i Havneparken på Islands Brygge og endnu flere på det stenbesatte bolværk. På græsset er hver kvadrat på 40 kvadratmeter, og der må være ti mennesker i hver. Formålet med det historiske initiativ er at undgå, at tusindvis af sol- og badeglade gæster på det populære område klumper sig sammen med risiko for at smitte hinanden med coronavirus. Du kan læse artiklen her CEPOS | Podcast | COVID-19
I Danmark har regeringen valgt at håndtere corona-epidemien gennem masser af central planlægning fra København. Men det er svært at styre et komplekst samfund fra centralt hold, og derfor opstår der masser af de samme uhensigtsmæssigheder og problemer, som man kender fra planøkonomier. Fx har man forbudt frisører at klippe kunder under ordnede forhold i deres saloner, mens det stadig er tilladt for frisørerne at tage ud til kunderne - hvor forholdene kan være mere langt mere kaotiske. Ikke desto mindre har nedlukningen virket, og myndighederne taler nu om, at vi måske kan danse med COVID19 indtil en vaccine er tilgængelig. Men hvis denne dans på nogen måde skal blive behagelig, så er vi nødt til at finde bedre redskaber, som skader danskernes hverdag mindre. Og et af disse redskaber — nudging — er emnet for denne episode af Regelstaten, hvor vært Jonas Herby taler med Pelle Guldborg Hansen, en af Danmarks førende eksperter i nudging. I forhold til regulering har nudging den store fordel, at adfærdsændringer er frivillige og dermed mindre skadelige for individet og samfundet end central regulering. Hør hele podcasten her DR | Interview | COVID-19
Efter en varm dag, hvor alt for mange så stort på coronaregler og samledes i forårssolen, lufter politiet idéen om forbud mod at samles bestemte steder. Men det er ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen ikke vejen frem, hvis målet er at få danskerne til at overholde retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne og mindske smittefaren. Især et grønt område på Islands Brygge i København tiltrak hovedstadens borgere og dermed politiets opmærksomhed. Der var alt for mange mennesker samlet på et lille område, og dialog og påbud fik ikke folk til at forlade området eller holde afstand, lød meldingen fra Københavns Politi. Love og håndhævelsen af dem kan dog ifølge adfærdsforskeren bruges som et koordinerende værktøj, men det mister sin virkning, hvis et stort flertal vælger at ignorere reglerne. Men hvordan kunne man så løse det problem, hvis det ikke er med dialog, påbud og bøder? Ifølge Pelle Guldborg Hansen kunne en hurtig løsning til Islands Brygge være at hente en kridtmaskine i den lokale fodboldklub og markere nogle bokse, hvor der kan sidde ti mennesker i hver. Adfærdsforskeren pointerer, at der gælder en særlig psykologi, når det kommer til overholdelse af regler, som betyder, at vi giver afkald på noget. For eksempel kontakt med andre mennesker. I de tilfælde bliver vi rigtig gode til at lede efter løsninger, hvor vi genfortolker reglen og omfortolker vores egen adfærd, fortæller Pelle Guldborg Hansen. Man laver ifølge forskeren det, der bliver kaldt "motiveret tænkning", hvor man finder en anledning - eller dårlig undskyldning om du vil - til, at det faktisk er okay at gøre noget, som ikke går ifølge reglerne. Derfor - understreger Pelle Guldborg Hansen - skal folk guides, og bøder kan kun være en lille del af løsningen. Du kan læse hele artiklen her Berlingske | Interview | COVID-19
Statens Serum Institut og politiet beder eftertrykkeligt danskerne om at holde afstand og advarer mod konsekvenserne af de seneste dages sociale aktiviteter i solen, der risikerer at sætte indsatsen mod coronavirus over styr. Samtidig vurderer en række eksperter samt de norske myndigheder, at social isolation ikke i længden er en realistisk og holdbar strategi mod corona. Problemet er bare, at vi ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen ikke har så mange andre alternativer. Du kan læse artiklen her DR Nyheder | Interview | COVID-19
Nogle kipper med det moralske flag, mens andre er overforsigtige under coronaepidemien, siger adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen. Vi kan allesammen være alle de forskellige typer. Man kan godt være både løssluppen i en situation og politimand i en anden - det handler om situationen og omgivelserne. Du kan læse hele artiklen her TV2 Nyheder | Interview | COVID-19
Hvis man ser bort fra de arbejdsmæssige og økonomiske linjer, så bliver det småt, hvad danskerne tager med sig videre fra coronakrisen, vurderer Pelle Guldborg Hansen, der fremhæver håndvaskning som en af de ting, der ikke bliver ved med at være på samme niveau. For når coronakrisen engang er overstået, vil langt de fleste af os falde tilbage i de gamle vaner og skrue ned for håndvaskningen, lyder det fra adfærdsforskeren. Du kan læse hele artiklen her Tænk over dette, før du støtter, at alle over 18 år automatisk registreres som organdonorer8/20/2018  Hvis man ikke længere ved, om de, der står i registret, egentlig ønsker at være organdonorer eller bare ikke har fået meldt sig fra, fjerner man den hjælp til de pårørende, det er at vide, hvad den afdøde selv ønskede. (Foto: Shutterstock) I forbindelse med det nye borgerforslag om organdonation har jeg skrevet en artikel på Videnskab.dk:
Et borgerforslag om 'formodet samtykke', hvor danskerne fremover automatisk registreres som organdonorer, skal til afstemning i Folketinget. Men forslaget skævvrider desværre fakta, bruger misvisende argumenter og ignorerer forskningen på området. Du kan læse hele artiklen her  Hvad gør du, når din datter tigger penge til en pose slik? Eller når din søn brændende ønsker sig en mobiltelefon, men ikke har pengene til den selv?
Som forælder vil du støde ind i alverdens problematikker, når det handler om dine børn og penge. For penge er en vigtig del af livet. Og derfor også en vigtig del af børneopdragelse. Men hvordan lærer du dine børn om kroner og ører på den bedste måde? Spiir spurgte tre eksperter fra deres ekspertpanel, Speakers' Corner, hvordan du kan opdrage dine børn til at blive gode til at styre deres penge. Her kan du blandt andet læse, hvad jeg havde at sige... om Matador, Kærlighed, og hvordan man undgår at træne sine børn til at ende i gældsfængsel.  Et nyt forsøg sender borgere, der selv føler de har brug for det, foran i telefonkøen. Folk kan tilsyneladende godt lade være med at snyde.
Når borgerne ringer til lægevagten på nummer 1813, er der typisk mellem tre og 10 minutters ventetid, før man kommer til at tale med en læge. Et nyt forsøg i to af landets regioner – Region Hovedstaden og Region Midtjylland – giver nu borgerne mulighed for at springe over i køen, hvis de føler, de har behov for akut hjælp. Men hvorfor snyder folk ikke mere? Det har jeg fortalt lidt om i TV2 Nyhederne. Læs mere her  Adfærdsforskeren giver tre råd til, hvordan man får bedre styr på impulserne til at bruge penge.
I løbet af sommeren har vi spurgt vores læsere om deres bedste idéer til, hvordan man kan spare lidt mere op i hverdagen, og få luft budgettet til at investere nogle hundrede kroner hver måned med June. Det kan faktisk blive til en hel del. Det kom der mange gode og forskelligartede forslag ud af, og det er tydeligt, at det er noget, som mange gør sig tanker om. Læs mere her. |